Efterhånden som en virksomhed vokser, er der mange nye muligheder for at række ud til potentielle kunder.
Selvom vækst har en positiv effekt for alle virksomheder, så gør alle de nye kontaktpunkter det kompliceret at spore og overvåge virksomhedens interaktioner med de individuelle potentielle kunder på en effektiv måde.
Efterhånden som virksomheden vokser, vil medarbejderne i marketing og salg bruge mere og mere tid på at gennemsøge mails og tage fat i kollegaer for at få den sidste status på leads. Det kan føre til dobbeltbookinger, oversete aftaler, eller medarbejdere, der ikke er i stand til at gennemføre de opgaver, der er vigtige for at pleje leadsene gennem købsrejsen.
Desuden kan kommunikationen med leads risikere at blive usammenhængende — potentielle kunder ender med at gentage deres information, hver gang de får fat på en sælger. Eller potentielle kunder, der modtager ikke-målrettet kommunikation, fordi marketingafdelingen ikke er klar over, hvor leadet stammer fra.
CRM-systemer kan løse mange af de udfordringer, der opstår i en virksomhed, efterhånden som den vokser. Med et CRM-system implementeret kan man organisere data om kontakter, firmaer og salgsmuligheder.
Det holder også styr på information om enhver interaktion, der finder sted på dine mange kanaler, med kundekontakt inklusiv din hjemmeside, telefon, mail, sociale medier og andre kanaler.
Det er vigtigere end nogensinde, at marketing og salg fungerer som en sammenhængende enhed, og hertil er et CRM-system den ultimative løsning for virksomheder med vokseværk.
Vigtigst af alt understøtter en moderne CRM-løsning de komplekse workflows, som et hurtigtvoksende salgsteam bruger.
Salg og marketing bliver synkroniseret med deres opgaver, hvilket effektiviserer tidsforbruget og fjerner tidskrævende opgaver, der ikke skaber værdi — som for eksempel at gennemsøge arkiver eller at finde den marketingmedarbejder, der sidst havde kontakt til en mulig kunde, for at kunne lukke et salg.