Primo A/S - en af FXA's kunder

Vores opgave

Primo er plast – ekstruderet plast, helt præcist. Med selskaber i adskillige lande og aktiviteter i ti forskellige forretningsområder er Primo bland de førende på ekstruderede plastprofiler, og Primo er desuden særdeles stærke på udvikling og dygtige til at tilføre deres kunder merværdi over hele værdikæden. Vi var med på sidelinjen, da Primo lagde ny salgs- og marketingstrategi, og vi stod for eksekveringen heraf med nyt website, ny brochurelinje, content marketing og meget andet. Primo er blandt bureauets store og trofaste kunder gennem en længere årrække.

Kunden udtaler

Factor X Adman fungerer i virkeligheden som min forlængede arm i dagligdagen – det er en stor fordel for os, at de kender vores virksomhed og vores markeder så godt, som de gør. Det betyder, at de er hurtige til at eksekvere, når det gælder. De er skarpe på tekst og grafisk arbejde, de rådgiver os kompetent og sobert om digitale strategier, og de leverer kreative løsninger til vores messer, brochurer, nyhedsstrøm og meget andet. De er altid utroligt servicemindede, og så er de ikke mindst nogle behagelige mennesker at arbejde sammen med. Jeg vil sige, at Factor X Adman forener teknisk viden, strategisk forståelse og kreative kundskaber på en helt unik måde.

Merete Hargaard, communications manager
Primo A/S

Kunden udtaler

Efter en grundig omstrukturering stod Primo-koncernen med behovet for en ny, skærpet profil over for markedet. Vi valgte Factor X til at udvikle en gennemarbejdet kommunikationsplan for os, som skulle understøtte et helt nyt fokus på nye markeder, segmenter og produkter, og som samtidig skulle være tro mod vores historie som familieejet virksomhed. Deres forståelse for strategi og forretning koblet med deres viden om teknisk markedsføring har været en styrke for os i denne proces.

Claus Tønnesen, CEO
Inter Primo A/S

Relaterede posts