Danfoss Cooling: Med isbjørnen i Bayern

Danfoss Cooling: Med isbjørnen i Bayern

Vi besøger Danfoss i en tysk by og glæder os over eget arbejde, og det må man gerne 

Nürnberg er en tysk by. Den ligger nede sydpå. I Tyskland. 

Det var vist nok udstrækningen af vores viden om denne smukke bayerske storby, må vi nok erkende. I hvert fald var det ren opdagelsesrejse for os, da vi i oktober måned drog did for at bese vores bedrifter på Danfoss’ stand på den store Chillventa-messe. 

Køl er hot 

Chillventa er en messe for kølefolket – ingeniører, teknikere, indkøbere og forretningsmænd med interesse for køleteknik. Og det er big business, for alt og alle skal have noget med køl, lige fra huse og kontorer til fødevareproduktion og alt muligt andet. Danske virksomheder er heldigvis blandt de førende på internationalt plan i denne evigt voksende branche. Ikke mindst Danfoss, selvfølgelig. Med en central placering på messen i et markant, nyt rødt design kan man med sindsro sige, at Danfoss skilte sig ud fra alle de andre, der stod der i jakkesæt foran deres køledimser og ventede på, at nogen skulle komme forbi. 

Ikke Danfoss. Der kom alle forbi. Det kunne man slet ikke undgå. Og vi havde en del af æren for det – sådan i al ubeskedenhed.

En isbjørn og en kändis i cowboyhat Factor X havde arbejdet med udstillingen i et par måneder i tæt samarbejde med Danfoss. Vi udarbejdede blandt andet en skærmpræsentation, der kort og slagkraftigt viste den fremtidige udvikling på kølemarkedet. Vi stod for at udarbejde pressemeddelelser, plancher og skiltning på standen, og vi udarbejdede et lækkert 24-siders messemagasin med korte artikler om alle produktnyhederne på standen, og dem var der gonnok mange af. Blandt de visuelt stærke indslag var fantastiske fotostater med billeder af bymiljøer samt en enkelt isbjørn, der virkelig fik folk til at standse op og se efter en ekstra gang – for smukt og imponerende, det var det. 

Og det vakte opmærksomhed. Så meget, at messens top-celebrity, en tysk tv-realitystjerne i cowboyhat og frynsejakke, lagde vejen forbi Danfoss-standen (den eneste stand, han besøgte!) og hilste på, hvilket vakte vild begejstring blandt de tyske besøgende og mild forvirring blandt de ikke-tyske besøgende, men hvad, det gav en masse omtale! Desværre har vi glemt hvad han hed - men kendt, det var han. Flot hat, der. 

Så det endte godt for Danfoss – og for os. Der var ros hele vejen rundt til det kreative og kommunikative på messen, og vi tog stolte hjem. For nu ikke bare at rose os selv, kan vi lade marketing manager Dorthe Sindberg fra Danfoss få det sidste ord:

”Factor X var en væsentlig del af den succes, vi havde på årets Chillventa. Deres kreativitet og entusiasme gjorde det meget lettere for os at skabe en helt igennem fantastisk messe for Danfoss, hvor vi fik sendt vores nye corporate design og nye budskaber godt og grundigt ud over scenekanten.”

Og hvad med dig? Skal du have din egen isbjørn? Skal vi give din næste messe et løft? Så giv Bo Westberg et ring på 20 60 94 23.

Relaterede posts