Elworks - Webshop til profferne

ELWORKS: LED-univers, content marketing og webshop

Elworks – Webshop til profferne

Vi er bureau for Elworks og har produceret deres nye website, komplet med webshop og gode råd – og vi har tilrettelagt deres nye LED-univers og har bistået dem med salg og markedsføring gennem flere år. Sidst, men ikke mindst, skriver og tilrettelægger vi stærke case stories, som Elworks bruger på tværs af medier og platforme.

Nordjyske Elworks er et brand, der er kendt af enhver gør-det-selv-entusiast i Danmark. De velkendte røde emballager rummer alt lige fra kabelclips til røgalarmer og sælges i både supermarkeder og byggemarkeder. Elworks har desuden et stort program til den professionelle håndværker, som omfatter eltavler og byggepladsbelysning og meget andet, og sidst har Elworks introduceret et ambitiøst LED-sortiment til alle typer af byggeri og udendørs belysning.

Factor X Adman har været bureau for Elworks gennem flere år, og vi har udviklet det nye LED-univers sammen med Elworks. Vi arbejder målrettet med content marketing sammen med Elworks, og vi har også designet og bygget Elworks’ store website, der er proppet til randen med godter for enhver, der arbejder med el.

Elworks – Webshop til profferne

Webshop til profferne - med tusinder af produkter

Vi har nyligt redesignet Elworks’ website og omlagt den, så den i virkeligheden fungerer som en webshop. For at kunne handle direkte på siden, skal man være professionel håndværker og have et login – private kan bruge websitet til at orientere sig i vareudvalget, som man så kan købe hos sin vante forhandler. Elworks deler også ud af sin omfattende viden og giver bl.a. gode råd til private om hvad man må og navnlig ikke må derhjemme. Besøg Elworks’ website her >>.

Case stories med lys i pæren

En af de måder, vi formidler fordelene ved LED-lys fra Elworks, er gennem case stories. Her udnytter vi en af vores kongstanker, når det gælder udvikling af indhold til markedsføring: Genbrug, genbrug og genbrug. Således forstået, at en god historie ikke kan fortælles for tit – og gerne på tværs af medier og platforme. Når vi skriver en case story, tænker vi allerede fra begyndelsen flermedialt.

De case stories, vi skriver til Elworks, bliver anvendt på hjemmesiden, i nyhedsbreve, på tryk, og de bliver også sendt ud som pressemeddelelser. Senest har vi produceret to case stories fra markante projekter, hvor Elworks’ LED-belysning er blevet foreskrevet af ingeniører og arkitekter, nemlig renovering af Nordjyske Banks smukke, gamle lokaler i Skagen og ombygning af laden på Voergaard Slot, hvor Elworks-lyset nu oplyser et moderne kulturcenter i en gammel landbrugsbygning.

Relaterede posts