FXA bliver HubSpot Partner

FXA er nu HubSpot-partner og har dermed det bedst tænkelige afsæt for at skabe masser af varme leads
til jeres salgsproces gennem intelligent og digital kommunikation.

FXA - content til din inbound strategiFra og med 1. oktober er FXA HubSpot Partner og dermed forhandler af HubSpots banebrydende inbound marketing software. Det fejrede vi med seminar og reception i både Aarhus og København - læs mere om arrangementerne her.

Hvis I allerede længe har arbejdet med online markedsføring, er der måske ikke meget nyt i inbound-tankegangen. Og dog. Der er en vis forskel, både i metode og i tilgang, og den vil vi gerne lige bruge lidt spalteplads på at udpensle.

Inbound er begavet digitalisering

Online markedsføring og content marketing er begreber, der har været i brug i mange år efterhånden. Grundtanken er at flytte markedsføringen over på en digital platform, og det kræver, at der er noget at komme efter. I content marketing handler det dybest set om at tilbyde kunden værdi i form af indhold, der hjælper med at løse et problem. Det kan være, at man sidder og savner et særligt stykke software. Man googler og finder en artikel, som fører til en demo, og så er man et skridt nærmere en løsning.

Man lægger digital lokkemad ud og kroger på den måde kundeemner, man ikke vidste fandtes, og på den måde skaber man nye leads og vækst. Det er der for så vidt ikke noget nyt i.

Men inbound marketing er at gå et skridt videre – det er en fuldkommen digitalisering og automatisering af alle kunderettede aktiviteter i virksomheden, fra marketing over salg til service og support. Inbound marketing er centreret omkring et CMS og kan drive alle kunderettede processer, lige fra sociale medier til web content, nyhedsbreve, landing pages, CMS, marketingprojekter, service, support og så videre – alt i én intelligent løsning, og alt sammen med ét eneste formål: At drive en nærværende og personlig dialog med ethvert kundeemne hele vejen fra fremmed til ambassadør.

FXA - HubSpot PartnerKalder alle passagerer; B2B toget forlader nu stationen

Det lyder gennemgribende og svært at overskue. Og det er det også – men det er tvingende nødvendigt at tage det alvorligt. Alle erfaringer og al forskning viser, at virksomheder, der ikke omfavner denne tankegang (kunden i centrum, digitalisering, automatisering), kommer til at tabe kampen om kunderne.

På B2C er toget for længst kørt – virksomheder som Netflix og Amazon har sejret helt overvældende og smadret den gamle garde så eftertrykkeligt, at ingen længere kan huske, hvem den gamle garde egentlig var, og hvor ufedt det var at gå ned og leje en movieboks i 1993.

På B2B er toget på vej ud af stationen, og de virksomheder, der står tilbage og tror, at de kan fortsætte som de altid har gjort, med en messestand og en brochure og et website uden funktionalitet, de vil stå tilbage med en bitter smag af bremsestøv i munden inden for et par år. Det gælder altså om at sætte i løb nu og fange toget.

Derfor skal I komme til os

Som HubSpot Partners kender vi alt til inbound marketing, og som garvede bureaufolk kender vi alt til kunsten at skabe indhold, der engagerer jeres kunder. Vi kan hjælpe jer i gang med at systematisere jeres online marketing og med at integrere med jeres CMS. Vi kan lægge en strategi for det indhold, der skal drive trafik og engagement. Vi har endda løsningerne i tasken klar til jer.

Kontakt Peter Lindström allerede i dag og hør mere om vores inbound-løsninger for B2B-virksomheder.

Book et møde med Peter

 

Relaterede posts