SoMe-tendenser i 2020

Vi giver dig her et overblik over nogle af de vigtigste SoMe-tendenser for 2020

Vær velkommen skønhedsfejl, upolerede personligheder, digital detox og givende fællesskaber. Med et nyt årti giver vi endelig afkald på 2010’ernes unaturlige og filtrerede selfies, click baits og skjulte reklamer. Det nye årti kommer i mindre grad til at handle om likes og mere om den personlige og relevante kontakt. Men hvad så med vores KPI’er? Hvis du hidtil har målt din marketingsucces på likes, så er det (højst sandsynligt) tid til at ændre strategi. En ting er sikkert, der bliver ageret og reageret anderledes på dit social media-indhold i 2020.

 

Tik tak, TikTok – tiden rinder ud for de polerede videoer

Screenvideo-tiktok-appstore

Vi kan ikke komme uden om det, TikTok stormer frem og har allerede ændret mediebilledet markant. Det tidligere musical.ly, der især har vundet indpas hos Millennials og Gen Z, er en videoplatform, hvor man vælger en musiksekvens på 15 sekunder og derefter filmer sig selv mime og danse til. I november 2019 var appen blevet downloaded 1,5 milliarder gange og har dermed overhalet andre platforme som Instagram, Facebook, Snapchat og LinkedIn på downloads. Desuden har TikTok i skrivende stund flere aktive brugere end LinkedIn og Snapchat.

Betyder det, at du som virksomhed skal ud på TikTok også? Ikke nødvendigvis – men det er vigtigt at forstå, at de upolerede og humoristiske videoer nu har bredt sig til andre platforme. Så selvom du ikke er klar til at indtage endnu en platform, så er det en videoform, du absolut ikke kan lukke øjnene for – især ikke hvis din forretning henvender sig til Mellennials og Gen-Z.

 

Luk ikke øjnene for 500 millioner brugere

Selvom Instagram Live nærmest er død, så er Stories det mest populære indhold på Instagram og et hit blandt brugere såvel som virksomheder. Stories popularitet har været markant stigende, siden det blev introduceret i august 2016. Med 500 millioner daglige brugere, bør alle virksomheder på Instagram tænke Stories ind i deres strategi.

 

Få styr på KPI'erne, stop med at jagte likes

NO LIKES”Hidden likes”, der har været på prøve blandt udvalgte brugere på Instagram og Facebook siden 2019, bliver måske virkeligheden i 2020. Det betyder ikke at muligheden for at like forsvinder, men at antallet af likes er skjult for alle andre end profilejeren. Eksperimentet blev iværksat på grund af et ønske om social media wellness samt mindre fokus på likes og mere fokus på samtaler og fællesskaber.

Hvad betyder skjulte likes for dig som virksomhed?

Hvis skjulte likes bliver en realitet, er det selvfølgelig vigtigt at ændre KPI’erne, så du ikke kun baserer din 2020 marketingsucces på et øget antal likes. Likes som feature bliver som sagt ikke fjernet, men skjulte likes kan betyde, at brugerne ikke længere vil vise deres støtte ved at like et opslag.

Men som al anden udvikling handler det om at udnytte udviklingen til din fordel. Hvis dit content er godt, spørgende, undrende eller på anden vis inviterer til engagement, så vil dine brugere vise deres støtte ved at engagere sig på anden vis – fx ved at kommentere, dele eller svare i en privat besked, hvilket leder os videre til næste trend:

 

"Dark social" er det nye sort

UNPLUGGINGOkay, the dark social er ikke ligefrem en ny trend. Men tendensen om mindre støj og flere private og relevante interaktioner er stadig i høj kurs og bør være et vigtigt fokusområde i enhver kommunikationsstrategi.

Dark social er alle de interaktioner, som finder sted ’i mørket’, og som der ikke kan måles på. Direct Messaging på Instagram, WhatsApp og Facebook Messenger er alle eksempler på platforme med private interaktioner.

Set i lyset af et voksende ønske om at koble fra, være mindre online og mere tilstede, tyder det altså på, at vi i 2020 vil bevæge os længere og længere væk fra støjende marketing.

Dette vil højst sandsynligt betyde, at brands og virksomheder, der får bygget gode fællesskaber op om deres indhold, vil opleve højere engagement. Det kan være fællesskaber i private Facebook-grupper eller mindre kundegrupper, hvor virksomhederne altså kan føre langt mere meningsfulde dialoger, der er relevante for kunderne.

Med andre ord vil 2020 handle om et øget fokus på kundesegmentering og differentieret indhold, eller mindre støj og mere engagement.

 

Tænk småt – meget småt

NANO FOLLOWERSVi har de senere år set en markant stigning inden for influencermarketing, og det er da også en million-industri herhjemme i Danmark.

Men efter historier om falske følgere og kritik af lavt engagement blandt de kendte influenceres følgere, kan vi i 2020 helt sikkert forvente et øget fokus på micro- og nano-influencere.

Mikro- og nano-influencere er influencere med mellem 1000 og 10.000 følgere. Det giver selvsagt virksomheder oceaner af muligheder for prisvenlige samarbejdsaftaler med influencere, der godt nok har færre følgere, men til gengæld har følgere, der er langt mere engageret.

 

 

 

 

 

 

Find din miljøvinkel, det kan kun gå for langsomt

KLIMATOSSEDansk Sprognævn og P1-programmet ’Klog på sprog’ kårede klimatosse som årets ord i 2019, så man kan selvfølgelig ikke komme uden om, at virksomheder i 2020 bør tænke miljøvenlighed, klimaforandringer og FNs verdensmål ind i deres strategi.

Med den populære svenske miljøaktivist Greta Thunberg i front er Millennials og Gen-Z i den grad en generation, der efterspørger et klimaengagement fra virksomhederne. Så hvis din virksomhed ikke allerede har fundet sin miljøvinkel, er det en rigtig god idé at komme i gang. Hurtigt.

Ønsker du inspiration til at udforme din content-plan, eller mangler du hænder til at føre din marketingstrategi ud i livet? Så book et gratis og uforpligtende møde med Peter.

BOOK ET GRATIS MØDE

 

Relaterede posts