Inbound – en hands-on guide!

Inbound bliver ofte præsenteret som det nye sort indenfor markedsføring.

Løfter man sig udover al hypen, giver det bestemt god mening at se inbound som et effektivt supplement til de øvrige marketingaktiviteter.
Vi har lavet en lille hands-on guide, der hjælper dig og din virksomhed i gang med at høste gevinsterne ved inbound.

Vores guide er hverken hvid magi eller noget, der kræver, at alting skal smides ud og laves om: De gamle dyder på B2B gælder stadig – og inbound er et nyt værktøj til bæltet. Et smart værktøj, men stadig bare et værktøj.

Inbound er smart og digitalt...

Ingen tvivl om det. Alle de store gør det allerede. Men hvad så, når man er vant til at gøre det hele på den gængse måde – med messer, kampagner, relationer og personligt salg?

Efter vores allerbedste mening handler det om at se inbound som en motor, der – smurt med generøsitet og lysten til at skabe godt og relevant indhold – kan spytte en hulens masse varme salgsleads ud til en B2B-virksomheds sælgerstab. Det er smart, det er digitalt, og det er et prægtigt værktøj.

- og et glimrende supplement

Inbound kan ikke stå alene: Jo mere ens salg er baseret på strategiske relationer, jo sværere er det at forelske sig i kunsten at skabe bunker af nye leads. Jo smallere segment, man bevæger sig i, jo mere betyder de personlige relationer.

Dét kan inbound ikke erstatte. Det kræver gammeldags håndværk, relationsmarkedsføring, begavet salgsstrategi og så videre.

FXA-Inbound-book
En nøgtern vurdering er en god ide

Inbound er altså ikke et mirakelmiddel for enhver B2B-virksomhed. Men derfor bør man overveje det kraftigt i sit marketingmix alligevel, fordi det har nogle markante styrker som værktøj.

Vi har skrevet en bog, der kort og præcist forklarer, hvornår og hvordan man som B2B-virksomhed bør overveje inbound marketing.

Vi har skrevet bogen til dig, der er marketingansvarlig i en dansk, eksporterende industriel virksomhed, og som gerne vil have en nøgtern vurdering af inbounds muligheder – og inbounds begrænsninger, ikke mindst.

Vi har gjort vores bedste for at bogen også skal være underholdende at læse – og du kan læse den online som PDF eller endda bestille den trykt på 100 % ikke-digitalt papir.